Main menu:
Facts om katte
Når katten opnår 9 års alderen må man begynde at betragte sin kat som gammel. Der skal ofte til at ske en ændring med fodret. Hypigere dyrlægebesøg til rutinetjek. Sådanne ting er der mange der fortrænger, fordi vi helst ikke vil se kendsgerningerne i øjnene.
Kattens appetit bliver mindre, måske fordi tænderne bliver dårligere, måske fordi den ikke mere kan skelne mellem duftene af smagsstoffer. Ældre katte kan nogen gange have svært ved at optage maden, hvor den skal have et fordøjeligt foder med de rigtige næringsstoffer afpasset til alderen. Måske med en smule højere fedtindhold.
Husk at den "gamle" ven forsat skal have livskvalitet. Mærk efter om det trækker, der hvor katten elsker at sove. En blød tæppe på yndlingsstedet, vil gøre det herligere for den aldrende kat. Er synet ved at blive dårligere, bør man ikke flytte om for meget om på ens møbler. Lade dem stå så katten ved hvor de er. Men der er også et tidspunkt, hvor man som dyreejere må tænke på katten(e) og ikke på sig selv.
Når vore katte bliver ældre, eller alvorlig syg eller har smerter, så har vi pligt til at give dyrene den allerbedste behandling ---- uanset prisen !!
I mange år har katten givet sine ejere så mange gode og positive oplevelser, at vi - som ejer - må tænke på kattens bedste. Og så selvom det er meget svært at skulle sige farvel til det bedste af det bedste - den trofaste ven man har trygget sig indtil og grædt sammen med.
Vore dyr har krav på en værdig afslutning !!
Her må vi tænke på, at aflivningen er en human måde. Katten sover stille og rolig ind uden angst eller smerte.
Det bedste man kan gøre, når man kommer til at stå i denne sitaution, er at man snakker forløbet igennem med sin dyrlæge. Både før og bagefter.
Alle kan vi klare at stå i den sitaution, når det er til kattens bedste. Man ser aflivningen foregår uden dramatik, og man får sagt det allersidste farvel. Her må vi også tænke på at døden er en naturlig afslutning på livet - både for dyr og menneske.
Der gives en beroligende sprøjte før end selve aflivningen. Ca 10 minutter efter er katten afslappet, hvorefter der gives en injektion af et kraftigt sovemiddel i en blodåre på forbenet på katten. Derefter bliver katten hurtigt bevidstløs, vejrtrækningen og hjertet stopper indenfor minuttet. Døden er hermed indtruffet. Så forlader dyrlægen værelset, og man har tiden til at være helt alene med katten og følelserne.
Mange vælger at få sit kæledyr med hjem til en begravelse i haven. Dette er også fuldt legalt at gøre. Man skal huske på at hullet skal være mindst en meter dyb. Der er også flere og flere der vælger en kremering på et dyrekrematorie. Her kan man vælge at få kattens aske hjem i en urne.
I jylland finders der kun få dyrekramatorier, mens der er større muligheder på øerne.
I jylland kan man link ind på www.dyrekrematorie.dk - der ligger i Randbøl ved Billund. Hvor man kan se udvalget af urner, og indhente de nærmere oplysninger m.m. !
Der findes også dyrekirkegårde, hvor man kan få sit kæledyr bisat, og har stedet hvor man altid kan gå hen og mindes de gode og positive oplevelser.
Er man en børnefamilie der skal sige farvel til familiens bedste ven, bør man som en hel familie være med til den sidste beslutning og til det sidste farvel. Her bør man tænke på at børnene er opvokset med katten. Har børnene været sure på forældrene, så er det ganske givet katten de har søgt trøst hos.
HUSK
der står et sted i en gammel bog, der skal være en tid til at le, en tid til at tale og en tid til at sørge. Vi har alle lov til at sørge over tabet af sin bedste ven og kammerat, som altid har været trofast loyal og givet os så meget. Der kommer en dag hvor man kan snakke om sin kat med glæde, smile og le af de utrolig mange sjove positive oplevelser uden at græde.
I langt de fleste tilfælde er det katten der er menneskes allermest fortrolige !!!