von Yo-Banfa DK

Der findes ikke noget mere facinerende, som en kats blik. Blikkets fasthed og pupillernes cirkelformige spalte. Øjet er det vigtigste sanseorgan hos katten, og er i stand til at opfange den mindste lyspartikel og den mindst kontrast. Dagdyr har cirkelrunde pupiller, der kontrolleres af runde fibre, som ikke kan lukke pupillen helt, men katten har puppiller der trækkes sammen af krydsende fibre, som kan lukkes helt.

Kattens høresans er langt mere veludviklet end vores. Den kan opfange ultralyde på op til 60.00 Hz. Dens ører fungerer som radar, der orienterer sig uafhængigt af hinanden for at lokaliserer lydkilden, idet den råder over omkring 20 øremuskler.

Kattens øre er yderst følsomt.

En kat har omkring 67 millioner lugteceller i næsen. Derfor er det næsten også umuligt at snyde katten og gemme medicin i dens mad. De mest komplekse kemiske blandinger kan katten genkende.

Kattens knurhår giver den værdifulde oplysninger om dens umiddelbare omgivelser. Knurhårenes længde betyder, at katten kan undgå at støde ind i forhindringer, ligesom det hjælper den til at vudere, hvor snæver en passage er, så den ikke kommer til at sidde fast. Knurhårene er meget følsomme overfor vibrationer, fungerer også som barometre, der langt før os opsnapper det, når der er torden eller storm på vej.

Katten har 473 smagsløg - mod 9.000 hos os mennesker. Dens madvalg er mere baseret på lugt end smag. Katten foretrækker den syrlige smag frem for den bitre, der igen foretrækkes frem for den salte smag, og katten er på ingen måde tiltrukket af sødt.

Kattens hjerne er inddelt i 3 områder: storhjernen, hjernestammen og lillehjernen. Katten har et proportionelt større forhold mellem hjerne og krop end f.eks musen.

Tværtsnit af hjernen.

Killingens hjerne vokser hurtigt, og i løbet af 3 måneder er den på voksenstørrelse på 20 - 30 gram. Får killingen ikke en passende næring, kan det have alvorlige følger for adfærdsmønstre som voksen.

Hjernens overflade.

Vi mennesker bliver forført at kattens kunstfærdighed og harmoni, som den udviser når den jager og leger. Den har en smidighed, adræthed og elegance. Kattens skelet består af 279 - 282 lange og slanke knogler samt meget smidige led.

Katten er meget afhængig af kløerne til at fange og fastholde byttet, men også til fastholdelse når den klatrer. Katten bruger meget tid på at pleje "redskaberne". Den kan trække kløerne ind og beskytte dem og samtidig holde dem skarpe.

Tværsnit af klattens kløer.

Kattens tarme er korte sammenlignet med menneskets. Maden føres gennem fordøjelessystemet hurtigere end hos os. Katten tåler ikke så godt ændringer i kosten. En tamkat bruger op til 16 timer om dagen på at sove. Resten af tiden bruger den til at spise, soignere sig, jage eller lege.

Når katten tager sig en lille lur, vil den efter at have lagt til at sove rigtigt, gennemgå en periode på 1½ times let søvn, fulgt af et kortere tidsrum på ca 7 minutters dyb søvn. I den lette søvn vækkes katten let. Når katten går ind i dyb søvn, ligner mønsteret i dens hjernebølger en mere vågen tilstand. Med mindre katten bliver vækket udervejs, skifter den mellem dyb og let søvn. Den dybe søvn udgør ca 30 % af den tid, som katten bruger på at sove. Lige som os mennesker spjætter katten - deres poter, ører og området i mundvigen bevæger sig, selv om resten af kroppen er fuldstændig afslappet.

Kattens sovemønster.

Katten er ulastelig ren, og bruger en trediedel af sin vågne tid til soignering. Kattens pels vokser ca. 2 mm om ugen, og har mellem 800 - 1600 hår pr kvadratcentimeter hud. UANSET hvor kærlig en kat er, så er hjertet ikke større end en valnød. Det slår voldsomt hurtigt sammenlignet med vores. For at sikre, at der kommer blod rundt i hele organismen, er hjertets rytme på 120 - 150 slag i minuttet.