Main menu:
Kattene > DK Mafian's Bianca
DK Mafian´s Bianca
29. september 2006.
MCO fs 22
sort tortie silver blotched tabby gr 7
Our very first Maine Coon Kitten, DK Mafian´s Bianca, in our home and lives !!
Unser allererstes Maine Coon Kätzchen, in unser Heim und Leben, DK Mafian´s Bianca. Benannt nach Freddy Breck´s grosse Succes Melodi: Bianca.
Ankomsten
21. december hentede vi Bianca hos DK Mafian. To gange på den 2 timer lange køretur lød der et miauv. Kl 19.30 var vi hjemme i Frederikshavn, hvor transportboksen blev sat midt på gulvet i køkkenet. Der skulle hilses og kæles med de voksne, som havde været alene. Efter hilsen og kæl m.m., gik Loke hen til Bianca og stak snuden ind i boksen (via gittert). Bagefter fik hun poten fra Loke ind til sig. Han smed sig ned foran boksen. Jeg fik Bianca ud. Viste hende mad- og vand- skåle i køkkenet. Gik med hende på armen ned i entréen, for hun skulle se tissebakkernes placering. Bianca løb op i køkkenet, satte sig foran vandskålen. Derefter ombord i det opblødte tørfoder. Senere spiste hun vådfoder ved siden af Loke. Og gik selv ned i bakken bagefter.
Loke har siddet og soigneret hende for- og bagi, som han mente det skulle gøres; som han er enlig far !!! Ingen af de andre voksne har hvæsset efter Bianca. Blot været hos hende og snuse lidt. De voksne har ligget et stykke fra Bianca, hvor de har iagttaget hende. Loke har flere gange soigneret Bianca, men når hun ikke har lyst så begynder hun at hvæsse, hvorefter han har stoppet. Bianca´s debut i Von Yo - Banfa DK.
22. december:
I formiddags har Bianca spist vådfoder ved siden af de andre. Eller rettere sagt, Bianca har stået midt i al maden og spist. Da hun var færdig med at spise, hoppede hun pænt ned af skålen og slikkede sine små poter. Gu´ ved om de andre tror, at de skal efterligne hende.
Ceezar og Loke har skiftevis leget med Bianca - og vil prøve at lokke hende med ud i løbegården. Men det bliver ikke lige nu. Døren blev lukket efter de store - og der lød en skarp utilfreds sirene fra Bianca. Kattene har meget legetøj, meeen jeg troede ikke det var så meget. Bianca har været igang med at lege med det hele, tror jeg. Det meste af køkkengulvet flyder med legetøjet.
Bianca har indtaget de store urtepoter, der står på gulvet. Jeg bemærkede, at Bianca har fået det forkerte navn. Navnet Jane havde været mere på sin plads. Bianca har forsøgt at nedligge den første blomst, og sidde mellem grenene. Hun ledte garanteret efter sin Tarzan. Det er ikke en lille stille dame, der er kommet i
huset.
Bianca med de frækkeste øjne.
24. december 00:35
Hele huset igennem med fuld fart. Op i toppen på klatrestativet (gulv/loft model), og ned igen som Chip & Chap i Walt Disney´s juleshow. UHA, jeg tænker: "blot Bianca ikke falder ned". Hen til madskålen - spise lidt og så lege igen. Ligge sig ned - sover omgående. Sådan er Bianca - havde man blot den energi.
Når Bianca drikker vand stikker hun først poten ned i skålen, og slikker det af. Derefter tager hun en tår, så skal poten i vandet igen. Det er så sjovt at sidde og studere hende. Og når hun spiser, begynder hun med en skål, derefter skal hele rækken igennem, hvorefter hun ender ved den som hun startede med.
Trætheden mærkes i dag pga Bianca har underholdt Ceezar og Loke til ca 02.30 i nat. De tre skulle absolut more sig ved siden af mig i sengen. De dansede Can-Can over mig. Jeg lå selv stille og grinede af dem.
Bianca er begyndt at miauve, når hun synes der er for stille i huset. Når jeg svarer, kommer hun som et lyn ind til mig.
Bianca og Loke - altid sammen.
27. december:
Bianca har fået sit første bad i dag, og det var en sjov oplevelse. Man må sige, der er krudt i hende. Kort sagt: hun var over hele badeværelset.
----
Nytårsaften:
Forløb stille og rolig. Da raketterne begyndte at stige til vejrs ville vi tage Bianca op på armen, hvilket damen ikke havde tid til. 6 rolige katte nytårsaften hvor alt forløb på den mest rolige måde.

DK Mafian´s Bianca og DK Chinook Kittery´s Loke pryder vore nye banners.
2007:
Har man anskaffet sig Maine Coon´s , kan man opdele tiden i før og efter de gjorde deres entré i hjemmet....... !!
I dag er det en måned siden vi hentede Bianca i Gassum - og sikken herlig måned !!! Jeg troede ikke, jeg nogensinde skulle komme til at opleve Bianca sidde stille. Igår aftes hvor sneen dalede ned fra himlen sad Bianca meget stille i vindueskarmen, hvor hun iagttog de hvide snefug. Biancas lille pote kom op på vinduet, som om hun ville fange dem. Det var et smukt syn !!
21. februar:
Vi har haft Bianca i 2 dejlige måneder !!!
Denne week end har Bianca været ude i sit livs første sne. De første skridt ud i det hvide sne blev foretaget med løftede poter. Pludselig havde Bianca ikke tid til at tænke mere på det, og sneen blev forceret som en lille fejemaskine.
Det sjoveste legetøj for Bianca er de små rebmus og den lille bold, som hun kan have i munden. Og så få os til at kaste et sted hen, hvorefter hun løber og henter dem til os. Når Bianca er færdig med at lege med tingene, så gemmer hun dem i et hjørne; hvor hun igen kan finde sine ting.
21. marts 2007:
3 dejlige og utrolige sjove måneder har Bianca været hos os !!! Der er liv og fart over Bianca, og hvis der ikke er nogen af de voksne katte der har lyst til at lege, så skal jeg aktiveres af hende.
Når Bianca vågner og hun ikke kan finde eller høre nogen, går hun sandelig ikke rundt og leder. Nej, hun sætter sig på måsen og miauver. Er det mig der svarer hende, så bliver hun miauvende siddende indtil jeg kommer ud til hende.
Bianca er meget viljefast. Når hun først har sat sig noget i hovedet, så er det målrettet. Bianca får succesen "hevet i land", også selv om vi andre falder af i svinget.
21. april 2007:
4 måneder - Bianca - hvor der er blevet ændret på meget. Hun har fundet ud af hvordan man kan komme på TV´et i stuen. Ceezar sad og kiggede stille på hende, da Bianca forlod pladsen blev den optaget af Ceezar.
Bianca har snakket stille hele tiden - men nu snakker hun uafbrudt !!! Kommer hun ind udefra løbegården og jeg ikke svarer hende, så bliver hendes miauven højere. Jeg har tænkt på at optage hendes miauven, og
så tage det med i studiet og redigere det til en melodi.
Det er ikke lang tid siden vi hentede "lille" Bianca, sådan føles det. Men hvor hun vokser og vokser. Siden hun fik lært at hoppe op på køkkenbordet ligner det hele en "slagmark". Alt er blevet undersøgt, og bliver det endnu. Det er en saga blot med at have ting stående på køkkenbordet, da Bianca er den fødte "fødevarekontrol".
Bianca kom miauvende højlydt udefra løbegården. Ingen var i tvivl om hendes utilfredshed. Jeg spurgte "er der ingen der vil lege ??" Og så var Bianca´s selvmedlidenhed stor. Da jeg igen spurgte "kan du ikke finde Loke ??", så strøg hun straks ind i soveværelset. Der lå hendes savnede legekammerat og sov, og så var hendes utilfredshed overstået --- for denne gang.
21. maj 2007:
I 5 mdr har Bianca forsødet vores tilværelse med en masse sjove indslag. Der hvor vi nok skulle have sagt "føj, det må du ikke" er der blevet trukket på smilebåndet. Hvem kan stå for et lille væsen, der ligger sig ned og kigger på en med de uskyldige mørke øjne. Maine Coon´s er charmerende --- og de ved det selv !!!
Bianca mente ikke der skulle soves, da de andre ville have deres lur. Hun var stærkt utilfreds med at ingen ville lege, men så fandt damen på at gøre sig på køkkenbordet med vand fra hanen. Næsten hele bordet sejlede, og Bianca havde det ret så sjovt. Selv de skrællede kartofler fik en dask af poten så vandet stod overalt. Bianca og vand er to ting der hører sammen !!!
Bianca - dejlig og henrivende - elsker vand.
Jeg bemærkede igår Bianca var meget mere kælen overfor mig, men også det at hun ville mere op end normalt. Bianca lå mere for sig selv end tidligere. Tog hendes temperatur, som var normalt. Da Bianca i aften opførte sig på samme måde, ringede jeg til en Maine Coon opdrætter vdr. løbetid. Inden havde jeg igen taget hendes temperatur, som var normal. Det varme vejr kunne jo have gjort Bianca sløv og uoplagt. Men da jeg kælede hende ved haleroden, så var der ikke længere tvivl. Bianca er gået ind i sin første løbetid, og har fået en P-pille som 8 mdr.
Den sidste uges tid har Bianca løsrevet sig fra Loke. De leger sammen, men der er ikke det tæte forhold som der har været. De sover hver for sig, hvor de før skulle ligge "side by side".
21. juni 2007:
6 mdr. har vi haft Bianca, som er blevet en stærk personlighed efter sin alder. En stærk og viljefast dame, man ikke løber om hjørner med, og så alligevel så kærlighed et væsent. Utrolig fræk og charmerende, som kan se noget så uskyldig ud.
Miauv ---- Miauv ---- MIAUV. Bianca sidder midt på køkkengulvet og vil i kontakt med nogle af os; men hun går ingen steder inden en har svaret på hendes kalden. Det er en dame der ikke går forgæves efter noget.
18. juli 2007:
Vi har fået en ny leder i flokken. Bianca har fået sig lederrollen, og nu må vi se hvilken rollemodel hun vil udøve. Bianca er psykisk stærk pige.
21. juli 2007:
Vi har haft Bianca i 7 herlige måneder; hun er en pragtfuld pige. Elsker at blive friseret, og hver gang hun ser børsten/karten, er damen parat. Når vi begynder at frisere Bianca, skal hun allerhelst stå på øverste trin på klatrestativet, og så er det "nummerpladen" der skal være pænt. Når det er nok, går Bianca et trin ned, hvor hun vender sit ansigt til os og løfter hovedet op. Til sidst smider Bianca sig på ryggen i køjen, og skal have maven friseret. Vi må sige, det er en meget avanceret måde at soignere Bianca på. Det er faktisk vores egen skyld pga det var måden vi lærte hende at blive friseret, og den leg synes Bianca skal forsætte.
Kan vi ikke finde vore kuglepenne m.m., skal vi en tur ud i løbegården og kigge. Der kan vi finde alt fra halve rundstykker og til blyanter, kuglepenne m.m. ! Det meste bliver båret der ud af Bianca. De ting vi gerne vil beholde indendørs, skal faktisk nagles fast. Bianca er en lille "tyveknægt". Når vi går ud og henter noget ind, følger Bianca med ved siden af. Tingene bliver båret ud igen !!! Man kan sige, vi har fået nye pladser til vore ting !
Bianca og kæresten, Loke.
Når der kommer gæster som Bianca kender, er hun ligeglad med om der står noget på bordet. Så skal hun straks over og snakke med vedkommende, hvor hun nok skal få fortalt hvor dejlig og smuk hun er. Bianca ligger sig gerne med benene i vejret. At få og vide hvor smuk og dejlig man er, er det bedste Bianca ved. Så kan man blive utrolig charmerende.
Bianca mener, hun skal hive bøgerne ud af reolen, sådan der er plads til hende. Hun sad og studerede undertegnede, da jeg tog en bog. Der gik ikke mange minutter efter så lød der et bump og endnu et bump. Skulle ind og se hvad der foregik. Miauv kom det fra Bianca, som sad i reolen, hvor bøgerne havde stået. Bianca behøver ikke at se ret mange ting før end hun mener, at hun må gøre det samme. Det er dejligt at have een, der vil lege "tidsfordriv" !?!
Bianca lå på sofabordet igår aftes og kiggede på væggen bag sofaen. Jeg blev nysgerrig og kiggede med, kunne ikke se noget. Hun lå stille i lang tid. Mærkeligt ??? Bianca rejste sig og sprang over på ryglænet af
sofaen, og stod med forbenene på væggen. Hun stod stille og iagttog sekundviseren på uret, og jeg grinede da uret fik et ordentlig potedask. Den pige er hverken døv eller blind :) !!!
21. august 2007:
8 måneder --- hvor er de blevet af ??? De er fløjet væk som fingerknips. Bianca nyder Loke vil lege med hende igen, og synes det er kanon. Loke vil blot lege på en anden måde. Når han tager fat i nakkeskindet på damen, lyder der et vældigt ulykkeligt miauven. Bianca kommer løbende miauvende hen til os, og kigger op. Når vi har "trøstet" hende, er hun igen tæt op af Loke, der begynder forfra med "det sjove". Vi har fortalt, de må vente noget tid endnu !!
Ingen tvivl om hvem der er lederen af flokken ---- Bianca !! Der er kommet nye killinger i huset, og Bianca afmarkede grænserne. Dertil og ikke længere, hun bestemte stille og rolig. En psykisk stærk pige på 11 måneder. Der besidder kærligheden ud over alle grænser. Når Bianca synes, de små er lidt for "stride" kommer hun og vil op på skødet - hvor hun sidder og miauver. Så er hun igen den mindste - hun er vidunderlig ....
14. september 2007:
En "stor" pige er blevet den "lille" pige igen - når der skal leges; så er det som om hun ikke blive lille nok. Det er sjovt at se Bianca gerne vil være den store, og rette på de andre, men kommer der en bold indenfor rækkevidden, er hun den mest legesyge.
21. september 2007:
Vi har haft Bianca i 9 pragtfulde måneder, som blot er fløjet afsted. Hun sætter forsat krydderier på tilværelsen med sine sjove og pudsige indfald. Selv om Bianca om nogle dage bliver et år, føles det ikke sådan. Vi husker tydelig den dag hvor hun blev født, og vi besluttede Bianca skulle være vores første lille Maine Coon killing. Og hvordan Bianca gjorde sin entré --- bang --- der røg den første blomst ned på gulvet. BANG, der røg nr 2 og 3 med i svinget pga Loke skulle bagefter den "lille".
24. september 2007:
Vi har besluttet at lade Bianca gå ud af P-pillerne. Nu vil vi se hvornår løbetiden indtræffer, og tage det derfra. En svær beslutnig - selv om hun er voksen, er Bianca endnu den "lille killing" for os.
29. september 2007:
Bianca - 1 år. Vi husker tydelig dagen hvor Bianca blev født, og hvor vi besluttede at købe hende. Denne lille
Maine Coon killing skulle blive vores første. Det var stort da vi stod med hende første gang. Dagen hvor vi skulle hente hende hjem, som 12 ugers killing, var en meget speciel dag, som ikke kunne komme hurtigt nok. De følelser er de samme et år efter, Bianca er og vil altid være speciel, og så det at vi selv har haft hende fra Day One. Det er en pige der ikke har fået megen opdragelse, som har fået lov til at udvikle sin specielle personlighed. Bianca er utrolig kærlig, men psykisk er hun den stærste af pigerne i von Yo - Banfa DK. Hun kan lede flokken samtidigt med at være kærlig og omsorgsfuld for alle. Bianca besidder stor imødekommenhed, nysgerrighed og åbenhed overfor fremmede personer, som gør hende charmerende. Hvilket hun har fra begge sine forældre - Mary og Aron.
3. oktober 2007:
Søndag og mandag fortalte Bianca, der var ved at ske noget med hende. Det var også meget tydeligt at mærke løbetiden er ved at være op over. Først tirsdag aften viste Loke sin mandighed - Bianca er ikke klar endnu - men "manden i huset" ville ikke vente længere. Hvilket han bliver nød til !?!
13. oktober 2007:
Bianca er kommet i løbetid, hvor hun højt hæver "nummerpladen" og ligger halen til side. Nu er Loke glad !!! Hele sidste uge har Bianca gået rundt og "slæbt" Diana i "nakkeskindet" til stor utilfredshed for den "lille". Sidste uge har været mærkeligt, da Bianca har "stjålet" vore ting (f.eks. strømper) og slæbt det med ind i kattehulen. Lige som om hun ville til at bygge "rede". Diana har ligget inde i hulen sammen med Bianca, som en "lille killing". Når Loke har været "efter" Bianca i ugens løb, er hun kommet løbende hen til os og har "sladret" om ham. Hvilket Bianca slet ikke gør idag !!
Den sidste uge har været meget sjovt for os. Loke og Bianca har præsteret at "øve sig" oppe på spisebordet eller i vinduet - hold op hvor vi har siddet og grinet til tider. En gang imellem er vores mad blevet spist i STÅENDE stilling ... og ikke med stor appetit.
Det er herligt at være katteejere !!!
15. oktober 2007:
Bianca er blevet parret igen og igen. Sammen med Loke har hun holdt os vågne hele natten. Diana, den mindste, pustede sig op med alle hårene rejst, når Bianca havde udstødt afslutningsskriget. Diana mente åbenbart hun skulle "forsvare" storesøster.
21. oktober 2007:
Bianca er utrolig kærlig i det hele, men hun har været meget mere kærligt i den ugens løb. Og der har været mange mange ting hun gerne ville fortælle os. Vi har ikke kunnet foretage os noget som helst, uden vi også skulle høre på Bianca. Det har været Bianca alle vegne, også når vi har koncentreret os om de andre; så er hun kommet og taget opmærksomheden.
30. oktober 2007:
Bianca spiser ikke længere - hun æder og er blevet en rigtig madgris. Vi spørger sommetider, hvordan hun kan omsætte alt det der skal indenbords. Hendes kondition er meget fint, når hun skal vise os at hun forsat kan stå ovenpå CD-afspilleren. Når låget går op lyder der et stort utilfreds MIAUV og så sidder damen og venter pænt på at vi kommer og lukker det for hende, så hun kan begynde forfra. Når Bianca har fået låget åbnet, og ser hun en CD snurre rundt, er hun ikke bleg for at daske til skiven. En meget musikalsk pige vi har !?!
December 2007:
I uge 51 bliver Bianca mor for første gang. Mange tanker passere revy. Det er ved at være 1 år siden vi fik Bianca hjem, og der kom extra liv og glade dage i huset. Når man sidder og tænker vil hun altid være "den lille killing", og så er det "svært" at tænke på hende som mor til sine egne killinger. Den lille killing der kunne stå mellem to hænder ..... ak ja ! Når man kommer i tanker om de ting som hun ved fejltagelse er kommet til at skubbe ned ..... Bang ! Tænker man "Det tager altid noget med i svinget" og smiler. Fra Day One blev Bianca og Loke uadskillige. De to gik sammen, de sov sammen, de legede sammen og de bliver forældre sammen ---for første gang !!! Ikke blot er det første gang for Bianca at blive mor, men det er også første gang at en af DK Mafian´s killinger bliver benyttet som avlskat. Vi ser frem til det store øjeblik hvor fødslen går igang. Bianca er en dejlig og henrivende killing, men her i graviditeten har hendes hormoner været svingende. Da har hun gerne villet være en-mands-pige, og ikke have de andre piger for tæt på sig. Selv om Bianca kommer til at ligge omgivet af sine dejlige killinger, vil hun altid være vores lille killing.
2008:
3. februar 2008:
Bianca klarer moderrollen fint. Der har hele forløbet igennem været stor kærlighed fra hendes side til de små, som desværre er udmyntet sig til at være en killing. De andre syv i kuldet viste sig ikke at være levedygtige. Bianca er simpelthen så vild med Mary, der er navngivet efter Mormor, og hun skal nok lære sin datter hvordan tingene kan udføres. Når man sidder og ser på billederne på denne side, er det mærkeligt at Bianca er blevet så stor og selv blevet mor. Man synes ikke det er længe siden at Bianca kom hjem til os som lille killing - og det vil hun jo altid være i vore øjne !!!
13. marts 2008:
Bianca opdrager meget på Mary, hun ved med sikkerhed det er hendes barn. Hvis de andre er lidt for meget efter Mary så ligger hun sig i mellem med det samme. Hvis det er Ceezar der er efter Mary så sidder Bianca stille og ser på. Det er sjovt at iagttage der er sådan en forskel hvem der kan få lov til at sætte Mary på plads. Nok er Bianca lederen af flokken, men hun har en respekt for Ceezar som hun ikke har for os andre i huset.
29. april 2008:
Efter Bianca totalt er kommet ovenpå efter fødslen og sygdommen, er hun blevet "fars pige". Der går ikke mange minutter hvor Bianca ikke er efter Helmuth. Hun har altid været glad for ham men det er sandelig ikke blevet mindre. Den periode hvor Bianca var syg sad Ceezar så trofast ved hende, han soignerede hende og lå ved siden af.
22. maj 2008:
Bianca er "selskabsdamen" her i huset. Føler hun der er for stille omkring hende sætter hun sig og miauver, for at vi skal komme til hende. Har "førstedamen" udset sig en liggeplads der er optaget så ved hun nok hvordan hun skal få de andre væk, og dog hun har lidt mas med at få Ceezar til at lette rumpen. Forleden lettede Ceezar sig af søvnen og kiggede "strengt" på hende --- indtil hun overgav sig og gik sin vej ....... men hun kom tilbage og så skulle det prøves igen. Det endte med at Bianca blev nødtil at dele liggepladsen med Ceezar - han ville ikke flytte sig.
Det er virkelig sjovt at se hvordan kattene indbyrdes har respekt for hinanden, og de ved netop hvem der viger pladsen for den anden. Selv om Bianca har fået mange potedask af Ceezar gennem tiden, så skal det prøves om hun ikke kan få ham til flytte sig eller sidde og soignere hende, men det er ikke altid han er i det humør !!
26. juni 2008:
Bianca gav Night Live - Zaza - et par hvæs da han ankom, men da hun så Ceezar´s accept af den nye dreng så har der ikke været mere. Det er så sjovt at se Bianca er meget knyttet til Ceezar. De følges ret meget ad i daglig dagen. Ceezar er Bianca´s Mentor i mange ting, men når hun skal sove er det Loke´s ryg hun gerne vil ligge op af.
Bianca er lederen i flokken --- men hendes "fortrolige" er Ceezar.
Bianca kan være noget egenrådig og have temper, når hun ligger eller sidder ved siden af Helmuth. Kommer der een af pigerne i nærheden er hun som "skudt-ud-af- en kanon" - de har bare at holde sig væk, det er hendes Helmuth !! Bianca har ejerfornemmelse over ham, undtagen hvis Ceezar eller Loke kommer. Og vi ser det hver gang. Forholdet mellem Bianca og Helmuth har også forandret sig efter hun fødte. De par gange hvor Helmuth har været indlagt, har Bianca blot ligget stille og ventet. Utroligt en kat kan være så afhængig af sit menneske !!! Når Bianca "vipper" de andre væk kommer der altid et "så-så" fra Helmuth - hun må forstå der er plads til os alle, der tages begge hænder i brug til kæl og fordeler "vind og vejr" lige. Er pigerne alene kan Bianca sagtens lege uden hvæsen, men damen har ejer-fornemmelser.
Bianca er speciel type. Vi andre kan stå og kalde på hende - hun kommer ikke. Hører hun et fløjt fra Helmuth så er hun ikke lang tid om at få sig rejst. Det var jo også ham der var hos hende dag og nat i hendes svære tid - hvilket har givet et specielt forhold :-) Selv om Bianca bliver 2 år, elsker den pige at lege konstant. Efter hun har fundet ud af Night Live "ikke er farlig men ganske sød", så leger de sammen som et par "uopdragne" killinger.
Vi tror ikke man skal forvente at se Bianca gravid en gang mere. Selve fødslen foregik uden nogen komplikationer, men tiden derefter var hård for Bianca.
28. august 2008:
At være elsket er en gave i sig selv - men at elske en anden er det største !
Under den overskrift fortælles historien om Bianca´s graviditet, fødsel og sygdom. Helmuth fortæller om fødsel, sorg og glæde sammen med sine katte. Den gribende beretning kan læses i bladet Min Ven Katten, nr 3 2008.
21. december 2008:
Hvilket er en dato der aldrig glemmes - 2 år siden vi hjemhentede Bianca som lille killing :-) Bianca er en voksen MCOpige, for os er hun forsat den "lille killing" der blot bliver smukkere med tiden. Bianca har været noget delt pga hun som leder har været omgivet af to fertile drenge. Lederen er ikke "programmet" fra naturens side til at skulle samarbejde med to. Der er faldet meget mere ro over Bianca siden Loke er blev kastreret, hvor hun meget bedre kan finde ud af den rette sammenhæng igen.
19. februar 2009:
Bianca er lederen af flokken, selv om Diana et par gange har forsøgt at overtage rollen --- men nej !!! Det er sjovt at se hvor tæt knyttet Bianca forsat er til Loke, som startede da hun kom her som 12. ugers killing. Vi tror aldrig dette forhold brister, når Bianca ikke kan finde Loke så bliver der ledt og ledt og når han er fundet så skal hun absolut møvre sig ned ved siden af ham. Loke kan sommetider blive lidt træt af hende hvilket Bianca ikke ænser ---- "Man er vel en rigtig MCO-pige" synes hun at tænke *GGG*
DK Mafian´s Bianca
er jo dronningen i Yo - Banfa DK, ingen tvivl !?! Når Bianca vil soigneres går hun hentil Loke, som hun mener skal varetage dette :-) Her i huset er "manden den opvartende medhjælp" *smiler* Hvilket Loke også gerne gør, men når han ikke har lyst længere og Bianca forsat vil blive ved, så napper han hende i øret. Bianca og Loke har været uadskillige fra Day One, hvilket de forsat er. Der er ingen af vore katte der har så stor samhørighed som dem. De to kan fylde hele sengen og være enige om de andre ikke skal have plads.
Når Bianca og Loke skal slappe a´ foran fjernsynet, er det dem begge ovenpå Helmuth :-) Arbejder vi med com skal Bianca forbi tastaturet gang på gang, fra side til side, sådan at hun får os til slukke ----- selvfølgelig får hun sin vilje. Dronningen ved nok hvordan hun skal "udøve" sin charme, det bliver gjort med style :-)