von Yo-Banfa DK

EMS kodesystemet blev lanceret i begyndelsen af 90´erne. EMS er forbogstaverne for: EASY MINDe SYSTEM, og lanceret af nordmanden Eva Minde.

EMS kodesystemet er inddelt:

* Racer
* Pelsfarver
* Mønstre
* Halelængder
* Øjenfarve

Racens navn er betegnet med 3 store bogstaver, for eks. MCO for Maine Coon, og PER for Perser.

Farvemutationer:

Sort:
Den første farverecessive mutation af den oprindelige grå/brune agouti. Frembringer en utrolig mørk, mættet farve, der opfattes som sort.

Chokolade:
Recessivt gen i forhold til sort, der giver mørkebrun.

Cinnamon:
Recessivt gen i forhold til sort og chokolade. Bæres på samme genlocus som chokolade og giver en lys brun farve (næsten rødlig) med en varm tone.

Rød:
Kønsbundet gen (bæres på X-kromosomet, så hunnernes XX kan have to af disse gener, men hannernes XY kun kan have et). Det ændrer sort, chokolade og cinnamon til en rød farve. Hunkattene er ikke sterile.

Fortynding:
Betegnes meget ofte som det "blå" gen, da tilstedeværelsen af et recessivt fortyndingsgen sammen med sort giver en grå (blå) kat. Ændrer pigmentcellernes struktur.

Fortynding + sort = blå

Fortynding + chokolade = lilla

Fortynding + cinnamon = flødefarvet

Fortynding + rød = cremé

Tortie:
Tilstedeværelsen af et rødt gen plus et sort og deres recessive farver, cinnamon og chokolade, giver den tofarvede tortiehunkat, d.v.s. sort, chokolade og cinnamon tortie. Sammen med fortyndingsgenet giver det den lyse blåcreme, lillacreme og flødefarvetcreme. At tortiehankatte sjældent findes, skyldes nok tilstedeværelsen af et ekstra X-kromosom. Hankatte er sterile.

Inhibitor:
Dominant og hæmmende gen, der reducerer bundfarve, for eks. reduceres den brune tabbys rødbrune farve til silvertabbyens næsten hvide bundfarve eller gør en ensfarvet kat til en smoke.

Fortyndingsbegrænsende:
Dominant gen, hvis tilstedeværelse stadig diskuteres. Giver en mat brungrå farve, der kaldes karamel. Den har ingen virkning på de dominante farver sort, chokolade, cinnamon eller rød. Stammer sandsynligvis fra chinchillaen og findes hos adskillige racer.

Fuldfarver og deres recessiver:
Recessiver til fuldfarver er burmeser, siameser og blå- og rødøjede albinoer. Burmeser påvirker sort og reducerer den til en strålende brun. Hos siameserkatten bliver sort en varmtonet brun. Albinoer mangler næsten totalt pigment (den blå-øjede) eller mangler helt pigment (den rødøjede). Begge kan være helt eller næsten helt lysfølsomme. Meget sjældent hos katte, selv om der er blevet opdaget en race af albino siamesere i Amerika. Bør undgås.

Mønstermutationer:
Agouti:
Det oprindelige dominante mønster hos tamkatten, hvor pelsens enkelte hår er farvet i bånd. Normalt lyst eller gråt ved hårrødderne og mørkest på spidsen. Findes i forskellige varianter.

Tabby:
En række af mønstergener, der kun slår igennem i forening med agoutigenet eller det røde gen: Makreltabbyen har tyndt stribede markeringer langs siderne som en makrel. Spotted tabby, hvor de tynde striber er brudt op til tydelige pletter, er muligvis recissivt i forhold til makreltabby eller frembragt som et resultat af mange geners samspil.

Abyssiner-tickingen findes i to varianter: den med et gen for ticking og den, hvor katten har arvet et fra hver forælder og altså har to. I det første tilfælde har katten tydelige striber på hovedet, halen og benene, men et hareagtigt ticket på kroppen. Ses hos orientaleren. I det andet tilfælde er katten ticket på hele kroppen og har allerhøjst et "M" i panden og en stribe ved øjnene.

Blotched, marmoreret eller klassisk tabbymønster viser sig som en stor rund markering på hver side og en yderligere marmorering af farve på en agoutibaseret bundfarve. Genet, der forårsager det, er recessivt i forhold til andre tabbymønstre.

Tipping eller shading:
Dette gen, der er en forholdsvis ny opdagelse, påvirker sandsynligvis i forening med agoutigenet den farve, der befinder sig yderst på hvert hår. Virkningerne af genet varierer fra en meget lys tipping som hos chinchillaen, til en meget kraftig shading, hvor helt op til halvdelen af håret kan være mørkt. Effekten kan eftergøres med en meget sølvagtig smoke, selv om man aldrig opnår den samme lyse farve som chinchillaen. Tilstedeværelsen af et gen for et bredt bånd er tilsyneladende blevet bekræftet ved eksistensen af en golden chinchilla eller shaded kat, der er rødbrun med mørke hårspidser. Bundfarven er ikke blevet lysnet af sølvgenet i goldenfarverne. Hvid dominant gen, der dækker alle andre farver med en "overfrakke" - effekt for at give en hvid pels. I sin renavlede form, hvor alle et kulds killinger vil være hvide, kan nogle af killingerne lide af nedsat hørelse eller total døvhed.

Hvide pletter:
Et dominant gen, der resulterer i, at hvide områder undertrykker farvede områder og giver to- og trefarvede katte. Hvide pletter kan være lige fra enkelte hvide hår, der giver et mærke på brystet til en næsten total mangel på farve. Van-mønstret undertrykker farven, så der er mærker på hovedet og en helt farvet hale, hvor harlekin-mønstret også har pletter af farve på krop og ben.

Colourpoint eller siamesermønster:
Et recessivt gen, hvor farven er begrænset til kattens "punkter", hoved (maske), ben og hale. Dette mønster forbindes altid med stærkt blå øjne.

Burmeser:
Et recessivt gen i forhold til fuldfarve, men delvist dominant i forhold til colourpoint. Kroppen virker ensfarvet, men mindre intens i farven.

Tonkineser:
Et let masket hybridmønster frembragt af krydsninger mellem burmeser og siameser.


Pelskvalitet og længde:

Korthår:
Dominant gen, der begrænser pelsens længde. Stærke dækhår giver en sund glans.

Semilanghår:
Recessivt gen, der grundlæggende er et langhårsgen, der giver tydeligt længere pels på hals, bryst, bagben og hale. Pelsen holder almindeligvis sig selv.

Langhår:
Frembringes af det samme recessive gen som semilanghår, men Persere er forædlet til at have en ekstremt lang, blød, silkeagtig pels, der kræver menneskelig hjælp at holde.

Afsnittet farve- og mønstermutationer
af Alan Edwards.