von Yo-Banfa DK

Hvert individ er kendetegnet ved en mængde karaktertræk, som samlet under et, danner der som i genetik er kendt som fænotype. I katte vil disse karaktertræk omfatte morphologi (størrelse, hoved- og kropsform) og farvestof (pels og øjne) såvel som fysiologiske (hyppighed af løbetid, gennemsnitsstørrelse af kuld) og psykologiske aspekter.

Alle disse træk er bestem af proteiner, som er enten struktuelproteiner eller enzymer. Hvert protein er fremstillet af cellerne i en organisme, p.g.a. et gen. Alle gener findes i kernen af hver enkelt celle som lange kæder af DNS, som danner kromosomerne.

I hver celle af de såkaldte "højerestående" livsformer, heriblandt katten, vil alle kromosomer - og derfor alle gener - findes i par. Katten har 19 par identiske kromosomer ... altså 38 kromosomer. Faktisk er dette kun tilfældet i hunkatten, idet det ene par kromosomer - de kønsbestemmende - er specielle. Hunkatten har 2 identiske XX kromosomer, hvorimod hankatten har 2 forskellige, et X og et Y kromosom. Det er Y kromosomet, som bestemmer at fosteret udvikler sig til hankøn.

I puberteten, vil katten producere kønsceller, eller gamet, som er fællesbetegnelsen for æg- og sædceller. Ulig andre celler, indeholder gameter kun et eksemplar af hver par kromosomer, eller 1 af hver af de gener, forældrene har i duplikat. Ved befrugtning, vil æg- og sædcelle smelte sammen, og bliver således til en enkelt celle - den kommende killing. Denne celle indeholder nu 38 kromosomer - 19 fra hunnen og 19 fra hannen. På den måde overføres halvdelen af generne fra hver af forældrene til afkommet. Afkommet vil have en genotype, som er resultatet af kombinationen af generne fra de 2 forældre, og vil således - til en vis grad ligne forældrene.

En af glæderne og målene for racekatte opdrættere, er at forbedre den genetiske sammensætning af deres dyr. Derfor må opdrætteren fastslå, hvilke gener der findes i ethvert eksemplar af den pågældende race, og vælge dem med de mest interessante gener til avl. Denne process kaldes selektion. De eksemplarer som supplerer hinanden gen-mæssigt vil blive parret, for at producere afkom hvor de æstetiske kvaliteter i racen forbedres. Dette er kendt som selektivt avl. Videnskaben som gør dette muligt kaldes genetik.

Nu ser vi nærmere på, hvordan opdrætteren arbejder - og hvordan genetik virker. Dette bliver fremlagt på en foreknklet måde, som gør det let forståeligt.

• Vi holder os til de gener, som bestemmer pelslængde- og farve
• Vi viser pelsfarve genetikken som et kortspil
• Tabellen viser hvordan udtrykkene som bruges her - svarer til udtryk brugt i genetisk sammenhæng.

Elementer i et spil kort	Udtryk i genetisk sammenhæng
En kortserie	locus
Et kort i en serie	allelic gen eller blot allele
Et stærkt kort	dominant gen
Et svagt kort	recessiv gen
To kort med samme værdi	to ens-dominerende gener
Kortet i en serie mest alm. i katte	wild-type allele
Kortet(ene) i en serie mest sjældne i katte	mutant-type allele
Kombinationen af alle kort som katten holder	kattens genotype

Som en introduktion til hvordan kortspillet virker, kan vi anvende analogien til køns-bestemmelse af killinger. Hver eneste celle i hunkatten holder 2X kort (med et X kromosom), så hvert eneste æg hun producerer, vil indeholde et af disse 2 kort. Hver eneste celle i hankatten, indeholder et X og et Y kort. Han vil producere sæd med enten et X eller Y kort. Ved befrugtning vil ægget smelte sammen med enten X kortet (=hunkilling) eller Y kortet (=hankilling). Punnet firkanten er en simpel repræsentation af mulige krydsninger mellem sæd og æg. Ultimativt viser den, at halvdelen af afkommet vil være hunkøn, og den anden halvdel hankøn.

Kortspillet og pelsfarve

Lad os nu bruge kortspillet til pelsfarve og længde i katte. Baseret på den nuværende viden i genetik, vil dette spil indeholde 25 kort, fordelt i 11 serier.

• Otte serier á 2 kort hver (A, B, Ch, D, I, L, S og W)
• Tre serier á 3 kort hver (C, T og O)

A: agouthår tilstede mellem striberne
a: agouthår mangler mellem striberne, agouthår er erstattet af ensartet mørkt-farvet hår

B: den mørke pigment er sort
b: den mørke pigment er kastanie ("chokolade" pels)

C: pigmentering af alle hår
cs: pigmentering af hår kun på ekstremiteter (colourpoint)
cb: pigmentering er lysere på kroppen end på hovedet (Burmeser pels)
cs og cb kortene har samme styrke

Ch: på hvert hår, er den mørke pigmentering begrænset til et rværbånd af bestemt bredde (tipping), resten af hvert hår er gult
ch: normal distribution af det mørke pigment i hårene

D: tæt, kompakt pigmentering
d: fortyndet pigmentering - sort=blå, kastanie=lilla, orange=creme

I: det gule i hårene er erstattet af hvidt
i: det gule i hårene er tilstede

Bemærk at O serien er lidt speciel, eftersom det er placeret på det køns-bestemmende X kromosom. Derfor er disse 3 kort i serien SO, Xo og Y. Ligeledes kræver effekten af de kombinerede A og T serier en nærmere forklaring. Se illustrationen nedenfor.

L: korthåret pels
l: langhåret pels (perser, skovkat, angora, birma osv.)

XO: erstatter mørkt pigmenteret med orange - UNDERORDNET TRUMF
Xo: normal mørk pigment
XO og Xo har samme styrke

S: forekomst af urelmæssige hivde områder af en vis størrelse (pletter)
s: ingen hvide områder

Ta: ingen striber, kun agouthår, ticked pels (ticked tabby)
T: smalle striber agouthår mellem striberne; tiger pels (makrel tabby)
Tb: brede striber agouthår mellem striberne; marmoreret pels (blotched tabby)

W: indeholder intet farvegivende pigment, derfor fremkommer en fuldstændig hvid pels - OVERORDNET TRUMF
w: normale pigment celler som producerer normal pigmentering

Tabby og egen-variationer

Kortene i A og T serierne bestemmer egen-farvede pels, og de forskellige stribede mønstrer, kendt som tabby. Tabby pels svarer til den mest almindelige fæno-type af raceblandet katte. Den ses ligeledes hos Euarian vildkat. Tabby pelsen er sammensat af 2 slags hår. Hårene i striberne er ensfarvet af mørkt pigment. Hårene mellem striberne er af "agouti" typen, dvs. at de har et tværbånd af gul pigment, som bryder den mørke pigment. Opdrættere kalder dette for "ticking". Den tætte placering af agouthår laver den gullig-kastanie farvning af områder mellem striberne, som er så karakterisktisk for tabby katte. A kortet bestemmer tilstedeværelsen af agoutihårene. En mutation i den domesticerede kat, har frembargt et svagt a kort, der udvisker det gule tværbånd på agoutihår. Ergo, har en egen-farvet sort kat en pels bestående af sorte striber (ensartet farvet "normal" hår) og områderne mellem striberne er også sorte, eftersom de består af muterede agoutihår, der har mistet deres gule bånd.

Kortene i T serien bestemmer formen og dækningen af striberne i relation til agoutihår. T kortet som er "vildt" danner de smalle striber i den såkaldte tiger pels (makrel). To mutationer har dannet 2 nye kort i T serien. Dene ene, tb kortet, er svagt og danner de brede striber i den marmorerede pels. Den anden mutant, Ta, er stærkere end T kortet, og udvisker striberne. Det resulterer i en pels, udelukkende bestående af agoutihår, og kaldes for "ticked". Abyssinian og singapura katte har denne pels. Bemærk at en egen-farvet kat også har T kort. Det betyder, at pelsen rent faktisk har en af de 3 mulige typer af tabby, uden at det kan bestemmes hvilken. Kun ved at observere hvad den giver videre til sit afkom, kan det bestemmes.

Hvad er grundreglerne i kattens pelsfarve spil

1 -
Hver celle i katten krop, har 2 kort fra hver serie

2 -
For at skabe en kønscelle, tages 1 tilfældigt kort fra hver serie af forældrenes kort

3 -
For at skabe en killing, vælges et tilfældigt kort for sædcellem mellem alle sættene potentielt produceret af hannen, og kombinerer dem med 1 sæt kort for ægget mellem alle sættene potentielt produceret af hunnen. Disse tilfældige kombinationer er i illustreret i en Punnet firkant.

4 -
I nogen serier, har kortene forskellige "styrker". Læg det "stærkere" kort oven på det "svagere" kort. Navnet på de stærke kort står med store bogstaver - og de svage med små. For eksempel; i L serien vil katten have korte hår, hvis den holder 2 L kort, eller et L og et l kort. I sidstnævnte tilfælde, vil det stærkere L kort dominere. Katten kan kun være langhåret hvil den holder 2 af de svage kort.

I andre serier, er alle kort lige stærke. KOmbinationen af 2 ligeværdige kort, medfører en effekt, som er et mellemliggende af effekten, af hvert kort taget enkelvis. I O serien vil XO kortet producer orange pigment, men Xo kortet producerer non-orange (alt andet end orange pigment). Kombinationen XOXo vil således resultere i en pels med tætte områder med orange hår, og nogen områder med non-orange hår. Opdrættere kalder dette for skildpaddefarvet. Ligeledes i C serien, vil en kombination af et cs kort og et cb kort resultere i en pelsfarve svarende til den Tonkineske race.

5 -
Endelig, som i mange kortspil, findes der trumfkort, eller kort som er stærkere end dem i andre serier. I vores spil, er O serien en underordnet trumf. XO kortet i denne serie producerer orange pigment, som maskerer effekten af kort i B serien. I W serien er W kortet overordnet trumf, eftersom den maskerer effekten af alle kort i de andre serier, undtagen dem i L serien.

Dette overordnet trumfkort status er nemt at forstå, i det omfang, at siden W kortet udvisker melanocytter (celler som forener pigment) vil en kat som har et W kort være helt hvid p.g.a. manglende pigment.

Rød-brune katte og skildpaddefarvet katte

En særlig mutation i katte, har lavet et O kort for et gen som er placeret på det kønsbestemmende X kromosom. O kortet forvandler al den mørke pigment i hårende til en intens orange pigment. Pelsen hos en rød-brun tabby består på den ene side af striber med udelukkende orange hår (svarende til de ensartede mørk-farvede hår hos tabby katte, som ikke er rød-brune), og på den anden side områder mellem striberne bestående af orange hår med et gult tværbånd (svarnede til agoutihår). Den rød-brune pels er eksklusiv for XOY hanner og XOXO hunner. Hunner med XOXo kort har et specielt mønster, kendt som skildpadde tabby (eller tortie tabby). Denne pels er en mosaik med områder af den rød-brune tabby kat type og områder med den "normale" tabby kat type. Hvis hunnen også holder S kortet, som danner hvide pletter, kaldes den for tricolor eller calico.

Hvordan kan man se, hvilke kort de potentielle forældre holder

Vi vil vise 3 eksempler, for at illustrere denne teknik.

1. -
Kattens fænotype er massiv blå, med korte hår. For at opnå alle karaktertræk bestemt af svage kort, må katten holde 2 svage kort. Ergo, kan vi i dette tilfælde forudsige, at denne kat holder 2 a kort (eftersom den ikke har nogen agoutihår og derfor massiv farve) 2 ch kort, og 2 i kort (eftersom hårene ikke er tipped eller delvis affarvet), 2 d kort (fordi blå er en fortynding af sort), 2 s kort (fordi der ikke findes hvide pletter), og 2 w kort (eftersom melanocytter er tilstede). I O serien er reglen, at hvis det er en hankat, må den holde et Y kort og et Xo kort (eftersom den ikke er rød-brun), og hvis den er hunkøn må holde to Xo kort (eftersom den hverken er rød-brun eller skildpadde). For at opnå karaktertræk som bestemmes af stærke kort må katten holde mindst et lignende stærkt kort svarende til det andet ukendte kort i serien - enten stærkt eller svagt. Ergo, har katten i dette eksempel mindst et L kort (fordi den er korthåret), et B kort (fordi basis pigmenteringen er sort - ikke kastanie) og et C kort (fordi den hverken er colorpoint eller shaded som burmeseren). Vi kan ikke se hvilket kort i T serien katten holder, fordi striberne ikke er synlige. De forskellige ukendte elementer kan ikke bestemmes, uden mere info om kattens forældre.

2. -
Katten er langhåret, med skildpadde og blotched tabby mønstre (mørke striber). Ved at bruge samme ræssonement som i ex. 1, kan vi forudsige, at katten må holde 2 i, ch, l, s, tb (striberne er brede) og w kort. Desuden mindst et A, B, C og D kort. Eftersom at den er skildpaddefarvet, har den et XO kort og et Xo kort. Erfaring viser at denne type pels er specifik for hunkatte.

3. -
Det sidste eksempel er en langhåret variant af "silver blotched tabby". Vi kan se at den er anderledes end den traditionelle stribede kat, fordi områderne mellem striberne er lyse og sølv-agtige, istedet for brun-gul. Det skyldes at agoutihårene mellem striberne, er delvis affarvet, og det påvirker det gule tværbånd. Ud fra dette kan vi udlede at denne kat må holde mindst et stærkt I kort.

Hvordan forudses det, hvilken type killinger bliver resultatet af en parring mellem kendte forældre

Hvilken type killinger fåes ved at parre en rød-brun han med en skildpadde farvet hun?

For at forenkle spillet og vores forudsigelser, er det vigtigt at vi begrænser spørgsmålet til de kortserier, som er relevante her. Det som er mest interessant her, er O serie kortene, som begge forældre holder. Disse kort er XO og Y for hannen og XO og Xo for hunnen. Sæden vil holde enten et XO eller Y kort. Æggene vil holde enten et XO eller Xo kort. De forskellige killinger som er resultatet af denne tilfældige kombination af æg og sæd, ses i punnet firkanten. Bemærk, at hvis et tilstrækkeligt antal killinger bliver til, vil halvdelen af dem blive rød-brune (hanner og hunner), en fjeredel vil blive non-rød-brune hanner (enten tabby eller egen-farvet, alt efter forældrenes kort i andre serier), og en fjerdedel vil blive skildpaddefarvet hunner. Denne krydsning vil således resultere i forskellige killinger.

Hvad ville resultatet af en parring mellem to siamesere; en bluepoint hankat og en sealpoint hun, efter en bluepoint far?

I dette tilfælde ser vi bort fra C serien, eftersom begge forældre er siamesere. Siameser (colorpoint) mønstret bestemmes af svage kort, så hver forældre må holde to cs kort, og kan derfor kun videregive cs kort til deres afkom. Med andre ord, alle killingerne vil blive siamesere.

D serien er interessant. Den blå farve i bluepoint varianten, er en fortynding af sort pigment, og fortyndingskortet d, er et svagt kort. Ergo må hannen have to d kort. Hunkatten som er sort (eller sealpoint for at bruge det anerkendte udtryk) må holde mindst et D kort (fordi der ikke er fortynding), men eftersom hendes far var en bluepoint, og derfor holdt to d kort, må han have videreført et d kort til hende. Derfor ved vi præcis hvilken to D serie kort, hunnen i denne krydsning må holde. Hun er "bærer" af fortynding.

Punnet firkanten afslører de forskellige typer af killinger vi ville kunne opnå: 50% sealpoint siameser killinger (med sorte ekstremiteter) og 50% bluepoint siameser killinger (med blå ekstremiteter).

Både en konklusion og en introduktion

Denne korte oversigt over kattens genetik er nok til at vise, hvordan opdrætterne kan vælge de forældrekatte de finder interessante mht. pelsfarve- og længde, og parre dem på en hensigtsmæssig måde, således at de opnår killinger med de ønskede variationer.

Opdrætteren vil måske fokusere på, at bevare den række pelsfarver, som er typiske for en bestemt race. Opdrætteren kan også bruge disse teknikker til at fremavle en ny pelsfarve, som ikke tidligere fandtes hos en bestemt race. I begyndelsen af 1930'erne for eksempel, lancerede opdrættere et avlsprogram som havde til formål at tilføre cs kortet i persere. Siameserkatten leverede dette cs kort. Efter omfattende anstrengelser som var fokuseret på at genfinde den typiske perser morfologi, som var betydelig modificeret af siameserens morfologi gener overført med cs kortet, fremkom opdrættere med den pragtfulde colorpoint perser, vi nu kan beundre på katteudstillinger.

Den samme teknik anvendes til at kreere nye racer fra en spontan mutation. En spontan mutation er faktisk et nyt kort, som ses i spillet. I 1981 blev en hunkat med ørerne foldet tilbage over hovedet, opdaget i USA. Dette var en spontan mutation forårsaget af et stærkt kort.

På denne måde, blev en ny serie kort lagt i spillet; Cu serien som forårsager de foldede ører. Denne serie har også et svagt cu kort, som giver normale ører, og et stærkt Cu kort, som giver den ny type foldede ører. Gennem selektion og udvalgte parringer, havde opdrættere frembragt et tilstrækkeligt antal katte med Cu kortet, at en ny race "The Ameriacan Curl" blev anerkendt. Det er ikke alle spontane mutationer, som er uskadelige for katten. Nogen forårsager arvelige genetiske sygdomme. I de tilfælde, arbejder avlere mod at identificere de individer, som er bærere af de dårlige kort, og ikke bruge dem til avl.

Til slut vil vi nævne, at den simple ræsonnement præsenteret her, kun gælder for karaktertræk bestemt af enkelte gener med en betydningsfuld effekt, eller overordnet gener. Dette er tilfældet for flertallet af karaktertrækkene for pelsfarve, og for et bestemt antal morfologiske træk (manglende hale, foldede ører, korte ben osv). Dette er ikke gældende for de såkaldte kvantitative karaktertræk som påvirker morfologi, fysiologi og psykologi. Den aktuelle opfattelse er, at disse karaktertræk fremkommer ved en kombination af mange polygener, eller gener som hver især har meget lidt indflydelse. Alligevel er dette koncept ekstrem vigtig i at etablere og opretholde mange af de træk, som karakteriserer hver race, og som ikke er registreret i de respektive standarder. Bemærk at nogen af pigmenteringstrækkene, omend hovedsageligt bestemt af de overordnet gener beskrevet herover, også er påvirket af polygener. Dette gælder især uregelmæssige hvide pletter (eller plamager). Dette forklarer hvorfor opdrættere har så svært ved at opretholde disse træk 100%.

Pels med hvide plamager

I katte er de uregelmæssige hvide plamager fremkommet ved en mutation, som jeg produceret et stærkt kort S. Omfanget af hvide plamager er dog betydeligt modificeret af et helt sæt polygener, eller gener som hver især har en svag effekt enkeltvis. Selvfølgelig er alle de mellemliggende former (herunder harlekin og bicolor van varianter) baseret på polygener som hvert individ indeholder. Det er meget svært - faktisk umuligt - at fremavle racer med et specifikt mønster af hvide plamager. Dette gælder især Birmaen, hvis berømte hvid-behandskede poter faktisk er miniplamager, som varierer fra individ til individ, baseret på polygener. Endnu værre er det, at en perfekt behandsket kat ikke nødvendigvis vil producere afkom, med perfekte "handsker". Det kan også lige nævnes, at Birmaen også holder to cs kort, som lægger handske markeringen på colorpoint pelsen.