Main menu:
Facts om katte
Viden om kattens anatomi
af
Alan Edwards.
Kattens skelet støtter og beskytter de sårbare indre organer. Hele skelettet er stærkt, men let, som det passer sig til jægerfunktionen.
Pelsen består normalt af en tæt, blød underuld, dækket af tykkere hår, der kaldes dækhår. Pelsens tæthed giver yderligere beskyttelse til overhuden.
Huden består af mange lag celler. De gendannes konstant for at kompensere for det tab, der skyldes afskalling af celler, der dør og afkastes fra overfladen som skæl.
Hoved
Et stærkt kranium, der beskytter hjernen, typisk for rovdyret. Det er meget bevægeligt på grund af en meget smidig hals.
Øjne
Dybe, store fremadrettede øjenhuler beskytter øjnene. Binokulærsynet skaber den nødvendige dybdeskarphed for et jagende dyr til at bedømme afstande præcist.
Ører
Store, fordybede yderører indsamler en stor rækkevidde af lyde. Det forstærkes desuden af små muskler, der giver ørerne stor bevægelighed. Det indvendige øre hjælper balanceevnen.
Tænder
Typiske for det kødædende rovdyr - hjørnetænder eller hugtænder til at dræbe med; fortænder til at gribe med; kraftige skarpe kindtænder til at tygge og flå med. Tændernes brug forstærkes af en meget bevægelig underkæbe, der tillader sidelæns bevægelse, så sønderrivningen bliver mere effektiv.
Forben
I stand til at dreje så meget, at trædepuderne kan vendes om mod ansigtet, så de kan vaskes.
Poter
Så lange, at katten faktisk går på sine fingre og tæer, der støttes af de følsomme kødfulde trædepuder. Kløerne kan trækkes tilbage.
Bagben
Kan kun bevæges for- og bagud. Måden hvorpå knæleddet er modsat placeret forbenets albueled, giver den enorme elasticitet, der gør katten i stand til at springe.
Ryg
Rygmusklerne er veludviklede, så katten kan bære store byrder over store afstande. Rygsøjlen går fra tætsiddende brysthvivler til længere og kraftigere lændehvirvler, der bærer kropsorganernes vægt.
Bækken
Sammensluttet med lændehvirvlerne og forbundet med de stadigt mindre halehvirvler.
Hale
Halehvrivlerne holdes sammen af et indviklet maskineri af små muskler og sener, der gør halen meget bevægelig. Dette forstærker balanceevnen og har også udviklet sig til at være et barometer for kattens følelsesmæssige tilstand.