von Yo-Banfa DK

Dyrlæge Christina Lager ....

Kattefødsler forløber oftest ukompliceret, men der kan opstå problemer, så det er nødvendigt at hjælpe hunkatten ved at lave et kejsersnit.

Hvorfor kan kejsersnit blive nødvendigt ?

• Under fødslen kan der opstå manglende presseveer.
• Fødselsvejen kan være for snæver.
• Killingerne kan være misdannede - ofte pga tildeling af p-piller under drægtigheden.
• En killing kan sidde fast i fødselsgangen, f.eks den ligger på tværs.
• To killinger forsøger at komme ud samtidig.
• For stort foster.
• Nogle racer har hyppigere fødselsvanskeligheder end andre, bla persere, da hovedet er stort i forhold til kroppen.

Som tommelfingerregel kan man sige at man skal kontakte dyrlægen, hvis: Katten har haft konstant kraftige veer i mere end 60 minutter, og det ikke har resulteret i fødsel af en killing. Der er gået fostervand, men ikke kommet nogen killing efter en time. Hvis din kat stadig virker udspilet i flankerne, og der ikke har været veer eller fødselsaktivitet i 2-4 timer efter sidste killing.

Hvordan foregår et kejsersnit ?
Hunkatten kommer i fuld narkose, hårene klippes væk fra operationsområdet, huden rengøres og dyrlægen lægger et snit oftest i mavens midtlinie. Man kan også vælge at gå ind via flanken, men den metode er ikke så udbredt i Danmark. Man åbner bugvæggen og løfter livmoderen op i såret. Så åbner man livmoderen og tager killingerne ud. Hvis hunkatten ikke skal have killinger igen, eller livmoderen er meget skadet, kan man vælge at fjerne livmoder og æggestokke.

Killingerne får en klemme på navlestrengen, masseres og holdes varme indtil deres mor er klar til at tage sig af dem. Det er meget vigtigt at holde mor og killinger under tæt opsyn i den næste tid - det kan ske at hunkatten ikke accepterer killingerne, formodentlig fordi de hormoner der normalt produceres under en fødsel ikke er til stede. Det kan være nødvendigt at give killingerne modermælkserstatning (brug det der er beregnet til killinger) fordi det kan tage lidt tid før mælkeproduktionen kommer i gang. De fleste hunkatte er ret ligeglade med killingerne i starten, men når narkosen er helt ude af kroppen vil den normale moderbinding heldigvis oftest komme.

Risiko ved kejsersnit:
Der er altid en lille risiko ved en operation - måske kan katten ikke tåle narkosen, eller der kan komme infektion i såret. Ved et kejsersnit er det største problem dog ofte at hunkatten inden bedøvelsen har været igennem et langt og udmattende forløb med veer, og måske er der endda døde killinger i livmoderen, hvilket øger risikoen for en infektion. Der kan komme en blødning fra livmoderen efterfølgende, så det kan være nødvendigt at give medicin der kan få livmoderen til at trække sig sammen. For killingerne er risikoen at de dør under forløbet - en lang fødsel og en efterfølgende narkose - narkosen påvirker nemlig også fostrene - kan være for meget for en lille killing. I to-tre uger efter fødslen kan der være et rødligt flåd. Dette er normalt. Man bør kontakte sin dyrlæge hvis: flådet skifter farve/lugt, hvis hunkatten mister appetitten, hvis hunkatten får feber, hvis operationssåret bliver meget rødt, hævet og/el. der kommer gult pus fra det, samt hvis der ikke er mælk nok og man har brug for råd og vejledning mht. at opfostre killingerne.

Etik, kejsersnit og opdræt.
Så har katten fået kejsersnit, og hvad så ? som katteejer, og måske især som opdrætter står man med en masse spørgsmål: Kan katten blive drægtig igen? Ja, med mindre man valgte at få fjernet livmoder og æggestokke, vil de fleste hunkatte kunne blive drægtige igen.

Kan hun føde selv næste gang - er det forsvarligt at lade hende få killinger igen ? Måske. Her er det vigtigt at overveje hele sitautionen: Har hun født selv tidligere (og dermed "bevist" at hun kan)? Hvorfor fik hun kejsersnit? Var hendes fødselsvej for snæver? Var killingerne for store? Så bør man nok ikke regne med at det går af sig selv næste gang. Var årsagen derimod at en killing lå på tværs eller at to killinger kolliderede så er det usandsynligt at det samme vil ske næste gang.

Det er vigtigt at tale sagen igennem med den dyrlæge der udførte kejsersnittet, han/hun vil kunne rådgive på baggrund af den aktuelle sitaution.

Noget helt andet er etikken i det. Alvsmålet for en opdrætter må være at lave sunde dyr, som både kan spise, leve et normalt liv og selv føde deres unger. For nogle år siden var det fremme i pressen at kvægracen belgisk blåhvid i meget høj grad måtte forløses ved kejsersnit. I den forbindelse kom det dyreetiske råd med en udtalelse, som på alle måder er relevante for alle der har med avl af dyr - landbrug eller hobby - at gøre; her følger de vigtigste dele:

Udtalelse fra det dyreetiske råd

Etisk vudering
Set ud fra en dyreværnsbetragtning er et professionelt udført kejsersnit en acceptabel løsning på et akut fødselsproblem. Der er ikke smerter forbundet med indgrebet, og der opstår sjældent varige skader. Dette forudsætter dog, at kejsersnittet indledes straks, dyret er i fødsel. (...) Rigtigt brugt kan kejsersnit afbøde de værste problemer for dyrene. Det er imidlertid ikke altid, at indgrebets tidspunkt og forløb er optimalt, hvilket medfører en øget risiko for problemer. Derfor må det være bedre for dyrene ikke at leve med øget risiko for fødselsvanskeligheder.

Konklusion
Efter Det Dyreetiske Råds opfattelse er det etisk uacceptabelt at avle på dyr, hvor hyppige fødselsvanskeligheder kan forudses.

Opdrætterne har et stort ansvar for at sikre deres racers fremtid ved at udvælge avlsdyrene med stor omhu, med nøje overvejelser angående forældredyrenes fysisk og psykisk helbredstilstand, herunder evnen til at føde selv.

Christina Lager
dyrlæge.

Vi takker dyrlæge Christina Lager mange gange for ovenstående artikkel. Endvidere kan vi oplyse at dyrlæge Christina Lager dækker det faglige område i bladet Min Ven Katten og beskriver sygdomme og adfærd hos katte. Christina Lager afsluttede sit dyrlægestudie med specialeprojektet: "Socialadfærd og aggresionsproblemer hos kat" og er også medlem af Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi (DSKVE).

Dyrlæge Christina Lager beskriver adfærdsproblemer hos hund og kat på hjemmesiden:

Vi gør opmærksom på, artiklen ikke må gengives i andre magasiner m.m. uden at have indhentet tilladelse hos dyrlæge Christina Lager.

Webmaster