von Yo-Banfa DK


Go to content

Main menu:


Kommunikation

Facts om katte



Hvad er kommunikation egentligt ?


Når mennesker taler om kommunikation mener vi for det meste tale eller skrivning, men i virkeligheden er kommunikation meget mere. Alle dyr kommunikerer, ikke kun med lyde, men på mange måder - og det gælder også for os mennesker.

af
Dyrlæge Christina Lager.



Helt basalt set er kommunikation overførsel af information fra et individ til et andet. Dette kan ske på flere forskellige måde, ved brug af flere forskellige sanser.

Akustisk kommunikation
-hos mennesker er dette at tale og lytte. Tja, det er jo egentligt det samme hos dyrene - basal set. Rovdyrene har en tendens til at være særlig vokale - bare tænk på hvor mange forskellige lyde din kat kommer med. Det menes at fire faktorer spiller ind i evolutionen af et komplekst vokalt kommunikationssystem:

  • Sociale arter har brug for flere akustiske signaler end solitære arter (dyr der ikke lever sammen i flokke), der kun møder andre voksne individer i parringssæsonen.
  • Nataktive arter bruger flere akustiske signaler i stedet for at bruge visuelle signaler.
  • En lang periode med kontakt mellem mor og afkom.
  • Biotoper der er forholdsvist lukkede, som f.eks. skove fører til, at arten lægger større vægt på akustiske signaler end på visuelle signaler.


Visuelle signaler
Dette er både ansigtsudtryk og kropssprog. Kropssprog er alt fra haleholdning til indtagelse af positurer. En anden form for visuelle signaler ses i form af markeringer - katten kradser på ting efterlader kradsemærker som et visuelt signal.

Urinmarkering og markering med afføring er både et visuelt signal og et lugtsignal.

Lugtsignal
Lugtende sekreter har den fordel at de kan efterlades og give information videre i dagevis. Lugtsignaler vil ofte være i form af urin eller afføring, men der er også meget vigtige kirtler på poter, kinder og andre steder - når en kat kradser i ting og gnider sig op af ting (eller individer) eftelader den lugtsignaler.

Mennesker bruger også denne form for kommunikation, selvom vi sjældent er klar over det. Vi bruger den bevidst i form af parfume o.lign, men også ubevidst, i form af feromoner, dufthormoner, som bl.a. er skyld i at kvinder der går tæt sammen nogen gange får synkroniseret deres cyklus. Der udskilles også duftstoffer fra toppen af nyfødte babyers hoved. En større undersøgelse tyder på at kvinder der får rig mulighed for at sniffe til barnets hoved har lettere ved at amme og generelt ved at knytte sig til barnet. Den udbredte brug af babyhuer kan faktisk muligvis være en hindring af den naturlige udvikling af mor-barn båndet. I dyrenes verden er det velkendt at lugtstoffer spiller en vigtig rolle for at opnå en normal moder-afkom binding.

Det er et gammelt landmandstrick at bruge skindet fra et dødfødt lam som en slags jakke til et moderløst lam, for at øge chancen for at fåret med det dødfødte lam adopterer det moderløse lam. Der er katte heldigvis nemmere at have med at gøre. Ofte kan man få en hunkat til at tage en killing til sig blot ved at sætte killingen ned en meter fra hunkattens rede, med bagenden til hunkatten - killings kald starter en "hente-refleks" hos hunkatten, og så er man godt på vej. Det skyldes muligvis at hunkatte ikke er særligt kritiske med om det er deres egne unger de opfostrer. Katten er ikke så socialt et dyr som fåret, og har ikke haft brug for at udvikle meget skarpe reaktioner for at sikre sig mod at bruge kræfter på andres unger. For en hunkat der bor i en socialgrupper er det ikke en katastrofe at tage en killing til sig. Killingen vil sandsynligvis være nært beslægtet med hunkatten, da katteflokke oftest, i naturen, består af hunkatte der er beslægtet - mor - døtre, søstre osv.

Det vomeronasale organ findes hos mange pattedyr, men ikke hos mennesket (det anlægges godt nok i fosterstadiet, men det forsvinder igen). Det er et ekstra lugte/smage organ som er placeret i den hårde gane. Når et dyr Flehmer trækkes lugtmolekyler op i det vomeronasale organ til nærmere undersøgelse.

Artiklen er skrevet af Dyrlæge Christina Lager, og er venligst udlånt af redaktør Hanne Jørgensen, Min Ven Katten - der er indehaver af copyrighten.

Von Yo- Banfa DK har personlig tilladelse til at bringe artiklen.





Back to content | Back to main menu