von Yo-Banfa DK


Go to content

Main menu:


Rangsystem

Intro



Neutraliserede og fertile katte.

Har man neutraliserede og fertile katte i sit katteri, vil man også opleve at have to ledere i sit hjem. Hvilket også kan være meget praktisk, for de to leder vil aldrig komme op og slås - men deles pænt om lederskabet. En leder for de neutraliserede og en leder for de fertile katte. Hvilket altid er en hunkat der er leder i hver flok, aldrig en hankat - for det magter hanner slet ikke!!

Det er en yderst god idé, når man har indekatte, at man stiller sine sofaer et lille stykke fra væggen, sådan at kattene har forskellige veje at kunne komme omkring i huset. Sådan de ikke altid behøver at benytte de samme gangstier, for ikke altid at møde hinanden. Kattene har også mere plads at lege på, når de skal fange hinanden i legens stund.

HUSK på:
neutraliserede katte lever længere end fertile. Og så er de neutraliserede katte som store killinger, når der skal leges. Endvidere er neutraliserede katte lettere at frisere/soignere end fertile. Hvor de fertile er mere aktivt rettet imod paringsorganets lyster - hvilket gælder både hunner og hanner, har vi observeret her.

Inden man går i gang med at indrette et katteri, bør have med i overvejelserne, hvilke ting der kræves for at blive godkendt katteri:

Hvis kattene ikke kan gå frit i hjemmet, skal følgende overholdes: Katte skal have et luftigt, trækfrit rum med dagslys via et vindue, som de kan kigge ud af. Rummet skal være opvarmet efter kattens behov, og skal holdes rent

Endvidere bør man også tænke på, at indekatte skal have mindst 2,5 m2 pr kat (gulvareal) med normal loftshøjde. Opholdsrummet må af hensyn til infektionsfare ikke indeholde flere end 10 voksne katte. Og der bør altid være en udendørs løbegård.

Selv om vi ikke har en speciel kattelov i Danmark bør Dyreværnsloven altid overholdes til punkt og prikke!!!



Husk altid:
opholdsrummet skal være forsynet med liggepladser eller kattehuler i forskellige niveauer samt med klatremiljø(er). Liggepladserne (eller kattehuler) bør også svare til det antal katte man har. Vi har 15 kattehuler til 6 katte, og så kan de placerer sig overalt i møblerne, eller i vinduerne. Vores katte er stor del af familien, der er med overalt!!!

Der skal være tilstrækkeligt med kattebakker. Det er tilrådeligt, der kun er 2 katte om hver toiletbakke.

En kattefødsel skal altid foregå indendørs, og kattene skal være i god kondition og fremtræde harmoniske og velplejede.

Man må ikke anbringe katte i permanent burhold, f.eks. i udstillingsbure eller nogen der svarer til disse i størrelsen.

Jo flere katte man har, jo mere plads bør de have. Har man for mange katte på et lille sted, jo lettere har de ved at blive stresset. En stresset kat er lettere modtagelig overfor infektioner.





Som mange sikkert ved, kan det være en langvarig affære at få to voksne katte til acceptere hinanden, især hvis begge er voksne, når de introduceres for hinanden. En af grundene er, at kattes indbyrdes forhold reguleres af et temmelig kompliceret rangsystem.

Hunde (og ulve) har et rangsystem, man kalder absolut: det enkelte individ har en plads på rangstigen, som er gældende i alle situationer, indtil det evt. lykkedes individet at tilkæmpe sig en bedre rang, eller omvendt bliver "kæmpet ned" eller frivilligt afgiver en position (det hænder skam!)

Katte har det, man kalder relativ rangorden: det enkelte individ kan have forskellig rang alt efter tid, sted og situation i øvrigt. Derfor er der mange store og små brikker, der skal falde på plads, før kattene kan omgås afslappet. Og det er netop formålet med rangordenen: at regulere samværet, så det foregår så aggressionsfrit som muligt. Vi mennesker er tilbøjelige til at tænke på undertrykkelse og tyranni, NÅR VI HØRER ORDET RANG. Sådan fungerer det sjældent hos dyr, og slet ikke rovdyr. Pga de farlige våben, rovdyr råder over, er de udstyret med kraftige hæmninger på deres aggressioner; visse rovdyr - herunder tamkatte - skal ligefrem lære af forældredyrene, at det er OK at slippe aggressionerne løs på byttedyr.

For yderligere at supplere disse indre hæmninger, har katte et rangsystem. Det hjælper bl.a. udegående katte at benytte fælles territorier uden at der opstår daglige kampe - det afgør f.eks. hvilken kat, der skal gå til side for den anden, hvis de mødes på fællesarealerne. Det er ikke sikkert, det altid er den samme kat, der må vige. Som omtalt ovenfor, kan kattens rang variere efter situationen, så det om formiddagen er én kat, der må vige på en bestemt sti, mens "bøtten er vendt" om eftermiddagen.

Der kan ses en vis forskel mellem kønnene således, at hunkatte hælder en anelse mere mod den absolutte rangorden end hannerne. Det kompliceres dog af, at hunkattes rang kan stige og falde med deres forplantningsmæssige status. Drægtige hunner og især hunner med killinger har en tendens til at stige helt til tops, også selv om de ellers har en forholdsmæssigt ydmyg status til hverdag.

Hvad det så indebærer at være højt rangerende? Har man så lov at tæve alle de andre og hugge deres mad osv? NEJ, tværtimod! Det kan være et hårdt job at være leder blandt katte. Blandt indekatte er det f.eks. lederens job at tage imod gæster i entréen og checke, om de er farlige.

Det indebærer også - sikkert til overraskelse for mange - at man skal drage omsorg for "undersåtterne". En glimrende måde at identificere lederen i en katteflok er at holde øje med hvem, der altid vasker de andre, men aldrig selv bliver vasket. Det betyder også, at man føler sig forpligtet til at checke, hvad pludselige, potentielt truende lyde dækker over osv. Helst skal man også forsøge at dæmpe konflikter blandt "undersåtterne". Den relative rangorden - hvor katten kan veksle mellem forskellige placeringer - gælder især fra mellemniveau og nedad. De øverste 2-3 pladser ligger i reglen nogenlunde stabilt, eller også ser man to katte skiftes nogenlunde ligeligt til at være 1´er. Men selv lederen kan have nogle situationer her og der, hvor det er en anden kat, der har forrang. F.eks. er Bianca, der ellers er lederen og har et stort ord at skulle have sagt her i flokken, den nederste i hierakiet i sengen - men kun, når "far" ligger der - for i denne situation har Ceezar forrang, skarpt forfulgt af Bianca.

Hvem er det så typisk, der bliver leder? Ja, det er ikke den store og stærke (så er det i hvert fald pga nogle helt andre egenskaber). Det er som regel en kat, der har en eller flere af følgende egenskaber: intelligens, evnen til at bevare roen i stressede situationer, overblik, veludviklet yngelplejeinstinkt, rolig, naturlig myndighed osv.

Jeg er tit blevet spurgt til råds af katteejere, som er bekymret over, at en af kattene tilsyneladende er blevet "kæmpet ned" af én af de andre - "og den forsvarer sig ikke engang". Denne bekymring skyldes, at vi er tilbøjelige til at overføre menneskelige begreber til dyrene. Det er bestemt ikke morsomt at være "underhund" i menneskenes verden. Men for en kat (eller en hund/ulv) kan der faktisk være fordele i det: man behøver ikke bekymre sig, hvis der lyder et brag i parkeringskælderen (det tjekker lederen), man bliver vasket bag ørerne flere gange om dagen, man behøver ikke at tage stilling til noget.

Det hænder faktisk også, at en leder "abdicerer" frivilligt, og det ses også jævnligt, at den i tiden forinden har "kørt en afløser i stilling".

Der kan være situationer, hvor en eller flere katte har det svært med rangsystemet, men det er når det ikke fungerer, når nogle ting ikke er faldet på plads. Hvis de fysiske forhold gør, at kattene ikke kan komme til at vige eller gemme sig for hinanden, når det "knirker" kan det blive ret ubehageligt for alle parter. Derfor kan løsningen på rangproblemer mærkeligt nok være at købe nogle kattehuler....

Det kan også skabe problemer, hvis man har fertile katte uden mulighed for at "udleve" deres "tilbøjeligheder". En flok hunkatte i evig løbetid, f.eks., vil ligge i konstant rivalisering. Ukastrerede hanner kan man generelt slet ikke have sammen.

Men normalt løser kattene - hvis de ydre rammer altså er i orden - selv rangproblemer hen ad vejen.




Back to content | Back to main menu