Main menu:
Intro
Maine Coon ....!
Er rolig med en vis balance i sig selv. Katten er meget social, trives bedst, hvor der er flere katte sammen.
Maine Coon kattene er meget tillidsfulde overfor deres ejer, og er meget nysgerrige overfor nye udfordringer.
Alt skal efterses og gennemrodes grundigt. Deltager med stor iver i alt, hvad der sker i deres nærhed. Den skal helst stå med alle 4 ben oven i det dens ejer beskæftiger sig med ----------- hvis den kan komme til det.
Meget legesyg af natur, hvilket forsætter til alderdommen! Maine Coon katte er meget lærenemme. Den er kærlig, tålmodig og påpasselig i selskab med børn. Meget tolerant.
Holder af at lege med vand, bader gerne forpoterne i vandskålen !!
Maine Coon katte er utrolig tillidsfulde og meget nysgerrige. Derfor egner den sig ikke til at løbe frit. En løbegård er det velegnede sted for racen.
Maine Coonen elsker højder, hvor de kan skue ud over det hele, så den har det fulde overblik.
Maine Coon kattene er store i størrelsen, men ligeså stort og varmt er deres hjerte !!
Maine Coon´en kræver ikke megen pelspleje i forhold til Perser. I fældetiden er det nødvendigt at børste den godt igennem ofte, for at få alle de løse hår af, mens den resten af året ikke behøver den store soignering.
Racen er meget overvågende, den ser alt, bestemmer gerne alt. Men som trods sit vilde look er en meget kælen og social kat.
Det er den største og mest robuste racekat, der findes. Den amerikanske kat er meget populær i Danmark, hvor der forefindes mange variationer af udseendet.