Main menu:
Killinger
Mod hvilke sygdomme kan der vaccineres ?
Det er ved vaccination muligt at beskytte katte mod nogle af de mest alvorlige infektionssygdomme. Det drejer sig om KATTESYGE, KATTEINFLUENZA, CHLAMYDIA-infektion og LEUKÆMI.
KATTESYGE
Kattesyge (panleukopeni) forårsages af et virus, felin panleukopeni virus (FPLV), som er et parvovirus. Sygdommen er især farlig for killinger, hvor dødeligheden er høj, men også ældre katte kan smittes. Sygdommen viser sig ved høj feber, nedstemthed, opkastninger, diarré og appetitløshed. Mange katte bliver kronisk syge med udtalt utrivelighed. Kattesyge kan overføres både direkte fra kat til kat eller smitte via det omgivende miljø, hvor smitstoffet kan overleve i lang tid.
KATTEINFLUENZA
Katteinfluenza er en fællesbetegnelse for 2 forskellige virusinfektioner, Rhinotracheitis og Calicicivirusinfektion. Rhinotracheitis, forårsages af felin herpesvirus (FVR) og er en af de mest almindelige årsager til luftvejsinfektioner hos katte. Sygdommen forløber ofte uden væsentlige sygdomstegn, men kan særlig hos killinger være alvorlig og føre til døden. Symptomerne er feber, nedstemthed, nysen, øjenflåd, hævelser ved øjnene samt spytflåd. Mange katte bliver efter overstået sygdom kronisk inficeret, og kan fra tid til anden sprede smitte. Calicvirusinfektion, forårsages af felin calicivirus (FCV), der ligesom herpesvirusinfektionen er meget almindelig. Symptomerne omfatter feber, besværet vejrtrækning samt strittende hårlag. Endvidere optræder sårdannelse på tunge og i svælget, samt flåd fra øjne og næse. Ofte optræder calicivirusinfektion sammen med rhinotracheitis, og de eventuelt tilstødende bakterielle infektioner kan forårsage lungebetændelse og føre til dødsfald.
CHLAMYDIA-infektion
Chlamydia-infektion hos katte er en meget smitsom sygdom, der forårsages af "chlamydia psittaci". Sygdommen viser sig som betændelse i kattens øjne, oftest begyndende i et øje og efter 5-7 dage også i det andet øje. Katten kan få feber og eventuel flåd fra næsen, spisevægring og vægttab. Chlamydiainfektion kan behandles med antibiotika.
LEUKÆMI
Leukæmi forårsages af et retrovirus, der benævnes felin leukæmi virus (FeLV). Katte smittet med dette virus viser tegn på et svækket immunapparat, og derved kan enhver sygdom hos et sådant dyr være livstruende. Symptomerne kan være mangfoldige, men man hæfter sig nok mest ved de hyppigt tilbagevendende sygdomsanfald eller kroniske lidelser som f.eks flåd fra øjne, bylder, hoste, diarré, eksem, blodmangel, manglende frugtbarhed eller utrivelighed. Egentlig leukæmi (blodkræft) ses kun i 1-2 % af de smittede dyr. Smitte finder sted ved direkte kontakt mellem dyrene, idet inficerede katte rummer store mængde virus i blod og spyt. Typiske smitteveje vil være gensidig slikken, bidsår, fælles mad- og vandskål samt massive loppeangreb. Inficerede, men tilsyneladende raske katte kan også sprede virus.
Hvad er vaccination ?
Ved vaccination forstås en indsprøjtning med det smitstof (virus eller bakterie), der er årsag til sygdommen, således at dyret danner antistoffer imod smitstoffet. For ikke at forårsage sygdommen, men alligevel være i stand til at påvirke immunsystemet til at danne antistoffer, må smitstoffet i en vaccine gives i en ændret form. Dette kan enten være som dræbt eller levende smitstof. Ved at anvende dræbt smitstof (dræbt vaccine) hindrer man en opformering af smitstoffet i katten efter vaccinationen, og på grund af det store indhold af dræbt virus i vaccinen, vil katten danne høje antistoffer overfor de enkelte komponenter. Man får således på en sikker måde vaccineret katten mod de forskellige virusinfektioner, uden risiko for at påføre katten nogen sygdom eller andre bivirkninger, der kan følge af anvendelsen af levende smitstof i en vaccine (levende vaccine).
Hvad er maternelle antistoffer ?
Straks efter fødslen modtager killingen antistoffer fra moderen igennem råmælken. Disse antistoffer passerer igennem tarmene og bliver optaget i blodet, hvor de beskytter killingen i de første leveuger imod de infektioner, som moderen selv er immun overfor. Denne type antistoffer kaldes - MATERNELLE ANTISTOFFER - og de forsvinder langsomt indenfor de første 16 leveuger.
Hvornår er killingen fri for maternelle antistoffer ?
Dette afhænger af hvor god moderens egen beskyttelse er overfor de forskellige sygdomme. Dette er igen afhængig af moderens vaccinationsstatus samt det aktuelle smittepres i det miljø der omgiver katten. Jo bedre moderen selv er beskyttet, jo flere antistoffer overføres via råmælken, - jo højere bliver killingens antistofindhold i blodet og jo længere er den nyfødte killing beskyttet. Maternelle antistoffer kan yde beskyttelse i op til 16 uger efter fødslen.
Hvornår kan man påbegynde vaccination ??
Foruden at beskytte killingen mod sygdom vil de maternelle antistoffer også blokere for effekten af en vaccination. Først når killingen har et meget lavt indhold i blodet af maternelle antistoffer og dermed er helt modtagelig for smitte, kan man gennem vaccination aktivere killingens eget immunsystem. Da det tidspunkt hvor killingen er fri for maternel immunitet er forskellige fra sygdom til sygdom og fra killing til killing, vil dyrlægen under hensyntagen til risikoen for smittepåvirkning fra det miljø der omgiver killingen, fastlægge det bedste tidspunkt for påbegyndelse af et vaccinationsprogram.
Vaccinationsprogram
Killingen skal basisvaccineres med 2 doser med 3-4 ugers mellemrum. Hvis killingen er vaccineret før 12. leveuge, gives yderligere en vaccination, når den er 12 - 16 uger gammel. Man anbefaler årlige revaccinationer med 1 dosis.
Kan der alligevel opstå sygdom hos vaccinerede katte ?
Ja, det kan der. Det gælder både hos mennesker og dyr, at enhver immunitet kan gennembrydes. Dels er der forskel på de enkelte individers evne til at danne antistoffer efter en vaccination, og dels er smittepresset forskelligt afhængig af de omgivende miljø. Endvidere kan individets modstandskraft nedsættes af mange årsager, som for eksempel anden sygdom, ormeangreb og stress. Imidlertid vil et sygdomsudbrud på en vaccineret kat ofte blive mildere end på en ikke vaccineret kat.
Er der nogen risiko forbundet med vaccination ?
Ved vaccinationen kan aktiveres kattens immunsystem overfor de forskellige dræbte komponenter (kattesygevirus, herpesvirus, calicivirus, leukæmivirus og chlamydia), som vaccinen indeholder. Når immunsystemet aktiveres, vil der hos en lille procentdel af de vaccinerede katte kunne udvikles reaktioner så som forbigående feber, opkastninger, manglende appetit og/eller depression. Disse reaktioner er oftest ufarlige og forsvinder sædvanligvis indenfor 24 timer. Allergiske reaktioner og mere alvorlige reaktioner kan teoretisk forekomme, men ses uhyre sjældent.
Det er vigtigt at påpege, at vaccinen under ingen omstændighed kan påføre katten nogle af de sygdomme, der vaccineres imod. Vaccinen vil heller ikke kunne forværre et infektionsforløb hos katte, som allerede på vaccinationstidspunktet er smittede med f.eks. leukæmivirus.
Hvad beskytter vaccinerne imod ?
(Vaccinen indeholder udelukkende dræbte komponenter).